Mere viden om ILIT

Denne sektion er for dig, der ønsker at vide mere om allergi, immunterapi og ILIT. Vi bestræber os på at holde siden opdateret med forskningsresultater, artikler og seneste nyt, så du kan følge med i udviklingen.

Hvorfor er der brug for ILIT?

Allergi er et stort problem for mange, og der findes desværre rigtig mange af dem: Birke-og græspollen, husstøvmider, pelsdyr osv. Listen er lang, og det er de allergiske symptomer også. Men uanset hvad der udløser allergien, og hvilke symptomer man får, så er allergi samlet set et udbredt – og voksende – sundheds- og samfundsproblem i den vestlige verden.

Alene i Danmark anslår man, at over 20% af befolkningen lider af høfeber, og mere end halvdelen af disse har græspollenallergi med symptomer, der – i varierende grad – forringer deres livskvalitet og præstationsniveau. Det påvirker den enkelte allergiker, men det påvirker også folkesundheden og samfundsøkonomien. Ikke bare fordi antallet af allergikere er stigende, men også fordi en stor del af dem er ubehandlede – og en ubehandlet allergi kan ikke alene forværre symptomerne, men også øge risikoen for at udvikle andre allergier og astma.

Med ILIT vil vi kunne tilbyde et effektivt, forkortet og  brugervenligt behandlingstilbud. I første omgang til græspollen-allergikere, men forventningen er, at metoden på sigt vil kunne bruges på flere allergier. Målet er, at færre fravælger behandling – og flere får den behandling, de har brug for.

Allergiske reaktioner og allergener

Allergi og allergiske reaktioner opstår, når kroppens immunforsvar overreagerer og populært sagt fortolker helt ufarlige stoffer – som f.eks. græspollen – som fjender, der skal bekæmpes. De allergifremkaldende stoffer kaldes allergener, og når immunforsvaret går til angreb på allergenerne, udløser det allergiske reaktioner og høfebersymptomer.

I dag kan man behandle mild høfeber med håndkøbsmedicin, som kan mindske symptomerne. Men for at have det så godt som muligt under pollensæsonnen, har ca. halvdelen af alle høfeberpatienter behov for stærkere, lægeordineret medicin – eller immunterapi der tager udgangspunkt i, at kroppens immunforsvar ikke bare er dér, hvor problemerne opstår, men også er dér, hvor løsningen og lindringen skal findes.

AIT immunterapi

AIT (allergen immunterapi) er den eneste allergibehandling, der kan ændre de underliggende årsager til allergi og forebygge og reducere mere kraftige høfebersymptomer med betydelig og varig effekt: Med immunterapi bliver immunforsvaret eksponeret for det allergen, der udløser de allergiske symptomer, og via gentagen eksponering omprogrammeres systemet og danner beskyttende antistoffer. Det betyder, at immunforsvarets tolerance gradvist øges, i takt med at allergikerens evne til at tåle f.eks. græspollen forbedres.

Den nuværende AIT-behandling mod græspollenallergi består af enten et vaccinationsprogram med 30-50 injektioner fordelt over 3-5 år, eller en tabletbehandling hvor man skal tage en pille hver dag i 3 år. Fælles for begge metoder er, at allergenet danner en beskyttende immunitet, før det når frem til immunforsvaret. Begge behandlingsmetoder er derfor tidskrævende, omkostningsfulde og forbundet med milde til moderate bivirkninger. Dette kan være en del af forklaringen på, at mindre end 5% af de allergikere, der har behov for immunterapi, får det tilbudt.

ILIT immunterapi

ILIT-metoden benytter den samme medicin, som anvendes i AIT-behandlingen (Alutard®) – men på en helt ny og målrettet måde: I stedet for at injicere under huden, injicerer man allergenet i lymfeknuderne – og dermed direkte ind i immunforsvaret. På den måde minimerer metoden mængden af medicin og bivirkninger markant, samtidig med at man opnår en hurtigere effekt gennem færre behandlinger. Det samlede ILIT-behandlingsforløb forventes således at kunne færdiggøres på 2 måneder med kun 3 injektioner med 4 ugers mellemrum.

Videnskabelige publikationer

Læs mere om ILIT i videnskabelige publikationer.  Listen opdateres løbende med nyt indhold.

Intralymphatic immunotherapy improves grass pollen allergic rhinoconjunctivitis: A 3-year randomized placebo-controlled trial, Århus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Background: Allergic rhinoconjunctivitis is a global health problem. Different allergen immunotherapy regimes are marketed but have low adherence because they are expensive, complex, and time-consuming. New allergen immunotherapy forms are needed.

Objective: In a 3-year follow-up double-blind randomized placebo-controlled trial, we aimed to investigate the effect of intralymphatic allergen immunotherapy (ILIT).

Methods: Patients with grass pollen rhinoconjunctivitis were treated with 3 ILIT injections and an ILIT booster 1 year later, 3 ILIT injections and a placebo booster, or 3 placebo injections and a placebo booster. Primary outcome was improvement in a combined symptom and medication score (cSMS). A novel evaluation tool with a linear regression model of cSMS and grass pollen counts was developed. Secondary outcomes were changes in grass specific immunoglobulins and skin and nasal provocation tests to grass pollen.

Results: A total of 36 patients were included. Log10-transformed cSMS was reduced by 0.30 (95% CI, 0.11-0.49; P 5 .002), equaling 48.5% (95% CI, 24.5%-62%), in the entire 3-year follow-up period, significant only in the first follow-up season but not in the second and third seasons. The regression model showed a 37% (P < .001) reduction in cSMS. The booster injection 1 year later had no additional effect. Secondary, repeated measures of IgE and IgG4 to grass showed significant between-group difference and within-group change in the ILIT groups. No change in provocation test results was found.

Conclusions: ILIT gives a substantial reduction in grass pollen allergy symptoms and use of rescue medication, significant in the first season after treatment. A booster injection had no additional effect.

Andre links

Læs mere om ILIT og immunterapi i nedenstående artikler mm. Listen opdateres løbende med nyt indhold.